LIVET I SKYTTEGRAVENE

Skyttegrave er, som af navnet fremgår, grave der er udgravet til soldaterne i 1. verdenskrig. Gravene var små gange hvor soldaterne skød fra, samt levede. Der var udgravet ca. 40.000 km skyttegrave under krigen. Disse var udgravet så man kunne skyde på fjenden fra graven uden at skulle forlade den

Skyttegravene var en god mulighed for, at soldaterne kunne ligge i skjul og skyde på fjenden, dog var der nogle bagsider af medaljen. Da skyttegravene var permanent opsat, kunne soldaterne ikke flygte, hvis fjenden kom for tæt på, uden af de skulle op af disse. Granater var et meget effektivt våben for at få ramt på soldater i skyttegrave fordi de var tvunget til at blive i gravene, hvis ikke de ville skydes uden for gravene.  

For at skyttegravene var effektive, skulle de laves så smalle som muligt. Den trængte plads, gjorde det meget nemt for sygdomme at sprede sig. Soldaterne frygtede såvel ikke kun de flydende projektiler over deres hoveder fra fjendens maskingeværer, men også de sygdomme livet i skyttegravene medførte

Fordi pladsen var meget trang, var der også problemer med, at få ligene fra de døde soldater af vejen. Disse blev derfor samlet og bunket op i nogle af afdelingerne i disse skyttegrave. Ligene stank råddent hvilket medførte rotter der bidrog til spredningen af smitte sygdomme. Det har ikke bare været et problem med smittessygdommene at ligene var der. Det psykiske i at se sine døde kammerater ligge i bunker har bestemt heller ikke været en fornøjelse.